De mest succesfulde bestyrelser har én fællesnævner:

Samarbejdet i toppen er stærkt – ikke bare professionelt, men menneskeligt.

Og det starter med relationen mellem formand og direktør. For når samarbejdet i toppen er stærkt, bliver organisationen det også.

Hvis du har siddet i en bestyrelse, har du sandsynligvis oplevet det: To mennesker kan stå i spidsen for samme organisation, med samme strategi, samme agenda.

Alligevel kan samarbejdet trække enten virksomheden fremad eller holde den tilbage.

Jeg har set begge dele gennem 27 år som rådgiver og 20 år i bestyrelser og advisory boards. Og det slår mig altid:

Det er aldrig strategien, der knækker først. Det er relationen

En relation med tillid skaber klarhed, mod og konstruktiv uenighed.
Er der derimod ingen tillid, vil det skabe misforståelser og langsomt forfald.

For at styrke relationen anbefaler jeg altid én ting til alle bestyrelser og direktioner, jeg arbejder med: Find ét døgn om året, hvor kun formand og direktør er sammen.

Christian Stadils anbefaling:

Find ét døgn om året, hvor kun formand og direktør er sammen.

Et døgn uden dagsordner, støj og interne forventninger. Et døgn, hvor I kan tale om det, der ofte bliver udskudt:

→ Hvor organisationen reelt bevæger sig hen

→ Hvad bestyrelsen har brug for, og hvad direktionen har brug for

→ Hvad der fungerede godt i året, der gik

→ Hvad der skal ændre sig i jeres samarbejde

→ Hvad der kommer til at udfordre jer det næste år  

Det er her, tilliden bliver bygget. Det svære bliver sagt. Og man undgår de sprækker, der senere bliver til konflikter.

Jeg kalder det én af mine vigtigste Unplugged Learnings.

Det er hverken stort eller kompliceret, men næsten ingen gør det. Og det forandrer alt, når de gør.

Hvis du vil arbejde mere strategisk med relationerne i toppen, er du velkommen til at kontakte os på info@board-work.dk.

Skrevet af Christian Stadil fra Stadil Advice

Flere artikler